Publiceret 11.11.2015

Kunsthal Aarhus søger arrangementskoordinator

NB: LUKKET FOR ANSØGNING.

Er du god til at tænke i forretning og tale med kunder? Kunsthal Aarhus søger arrangementskoordinator til en deltidsstilling (20 timer om ugen). Igennem det sidste halve år har stillingen været under opbygning, og vi er nu klar til at ansætte en person specifikt til at stå for udlejning af vores lokaler samt organisering af arrangementer.

Arbejdsopgaver
Tæt dialog med kunder omkring arrangementer (eksterne kunder såvel som kunsthallens egne arrangementer)
Styring af ordrer (tilbud, ordrebekræftelse, faktura)
Koordinering med interne ressourcer ift. arrangementer (herunder udformning af arrangementsplan)
Forslag til markedsføring af kunsthallens kommercielle tilbud (fysisk materiale samt on-line medier)
CRM / opsøgende salg, forretningsnetværk og indsamling og opfølgning på leads
Udvikling af nye produkter (fx pakker til firmamøder, receptioner osv.)
Følge opgaven fra A – Z

Dine kvalifikationer
Forretnings- og serviceminded
Selvstændig, struktureret og ansvarsfuld
Tænker i muligheder og forventningsafstemning
God til at skabe synlighed og interesse for vores ydelser
En vis fleksibilitet i arbejdstid og arbejdsopgaver
Gerne interesse for kunst og kultur

Vi tilbyder
Spændende og særlige produkter med gode muligheder for produktudvikling
En stilling med plads til initiativ og selvstændig stillingtagen
Et spændende og levende, internationalt kunstmiljø
At blive en del af et godt team med plads til forskellighed

Læs mere om Kunsthal Aarhus på www.kunsthalaarhus.dk

Arbejdet foregår i tæt samarbejde med det faste personale, særligt med den caféansvarlige samt tekniskansvarlige. Stillingen refererer til den administrative leder.

Arbejdstid
Arbejdstiden vil primært ligge indenfor kontortid (efter nærmere aftale).
Begrænset aften- og weekendarbejde indgår i stillingen.

Ansøgning: sendes pr. mail til imh@kunsthal.dk

Tiltrædelse: snarest muligt
Bemærk: jobbet er en deltidsstilling på 20 timer pr. uge
For spørgsmål til stillingen er du velkommen til at skrive en mail til administrativ leder
Iben Mosbæk Hofstede på ovenstående mail eller ringe på telefonnummer 86206050