30.Jan.2016 - 14:00-15:30
  • Event

Smagsevent: Dreaming in tongues/舌頭/langues/ بألسنة/tunger

Fran Gallardo

Audrey Samson

Kunsthal Aarhus inviterer til særarrangement med forsker- og kunstnerparret Fran Gallardo og Audrey Samson. Arrangementet relaterer sig til den nuværende udstilling Stongue af kunstnerkollektivet Slavs and Tatars. 

Forestil dig en Madeleinekage der kunne inspirere ægte nordiske drømme. Som det kan læses i Marcel Prousts bog På sporet af den tabte tid, er erindringen en form for sublimeret spisning. Det er i dette værk, vi finder forfatterens berømte beskrivelse af, hvordan en bid af en madeleinekage sætter gang i en strøm af minder. Denne kage er et ikon, der vidner om vigtigheden af alle sanser i vores hukommelse og erindring. Bestemte smage kan fremtrylle fortidens begivenheder, såvel som drømme om fremtiden. At fordøje er at internalisere, men hvad med det, der ikke kan blive fordøjet eller omsat? Historisk set har tungen haft en afgørende rolle i sprogsystemer, i udviklingshistorien og i socio-politiske landskaber. Som landegrænserne for tiden bliver reificeret overalt i EU, hvordan kan vi så projektere og udleve denne ovenfor beskrevede form for fantasi?

Fran Gallardo (SP) og Audrey Samson (CA) vil udforske disse tematikker i et smagsevent, hvori en nordisk version af Madeleinekagen vil indgå. Hvordan ville en dansk Madeleinekage smage? En tysk eller en svensk Madeleine? Hvor ville vore minder tage os hen?

Den franske kageentrepreneur Nathalie Bonnot vil servere smagsprøver.

Arrangementet vil foregå på engelsk.

Smagseventet er gratis.

Relateret