Artist Talk / Amalie Smith og Bodil Marie Thomsen om bogen Thread Ripper

Talk
Fri entré

Forfatter og kunstner Amalie Smith vil til dette arrangement tale om sin nye anmelderroste bog Thread Ripper med Bodil Marie Thomsen, professor MSO i Nordisk Sprog og Litteratur ved Aarhus Universitet.

Politiken gav seks stjerner til Tread Ripper, mens Lone Nikolajsen fra Dagbladet Information i sin anmeldelse skrev: "Amalie Smiths bedrift i Thread Ripper er at optrævle og knytte en masse forbindelser på kryds og tværs af teknologihistorie og mytologi. Det lyder komplekst og er det vel også i den forstand, at abstraktionsniveauet er højt, perspektiverne svimlende og spændvidden i de vidensformer (vævekunst, mytologi, matematik, computerteknologi, kunstig intelligens), det handler om, er imponerende. Ikke desto mindre er Thread Ripper ukompliceret at læse. Det er en ubesværet fornøjelse at følge den tankevirksomhed, der udspiller sig på siderne."

[Book billet](https://billetto.dk/e/artist-talk-amalie-smith-og-bodil-marie-thomsen-om-bogen-thread-ripper-billetter-490510

Café Kunsthal vil i forbindelse med arrangementet afholde en læsegruppe.