Filmklub: La Chinoise

Screening
Fri entré
Still fra La Chinoise.
Still fra La Chinoise.

Filmklubben maler byen rød med den franske nybølgefilms enfant terrible, Jean Luc-Godard, og dennes politisk satiriske og provokerende film La Chinoise (1967) (da. Kineserinden).

Drøm, læring, revolution og tragedie!

Jean-Luc Godards 60’er-klassiker La Chinoise sætter hele læringssituationen på den anden ende, når en gruppe unge mødes i en lejlighed hen over sommeren og diskuterer politik og revolution ud fra Maos lille røde. Noget, der ender i både mord og vilde drømme.
Vi viser filmen ind i vores aktuelle udstilling Den uvidende lærer, hvor fem kunstnere tager afsæt i Jaques Rancières radikalfilosofiske værk af samme navn.

Jakob Ladegård, lektor i litteraturhistorie ved Aarhus Universitet, introducerer. Jakob Ladegård forsker især i litteraturens og filmens forhold til politisk og økonomisk historie.

Introduktion ved Jakob Ladegård: 30 min. La Chinoise spilletid: 1 time 36 min.
Filmen vises med engelske undertekster.
Book din billet her

For at få adgang til arrangementerne skal du blive medlem af Filmklubben. Som medlem får du adgang til unikke filmvisninger på Kunsthal Aarhus med nøje udvalgte film og kyndig introduktion fra filmeksperter, instruktører eller kunstnere. Som medlem af Filmklubben har du billigere adgang til samtlige af årets efterfølgende filmvisninger. Du betaler 40 DKK for første filmvisning og bliver dermed medlem. De efterfølgende visninger koster 30 DKK og 20 DKK for studerende. Vi registrerer din e-mail og sender dig løbende info om årets filmarrangementer.

I Kunsthal Aarhus vil vi lade samtidskunsten tale med filmkunsten. Vores 2020 filmserie er inspireret af vores aktuelle udstillinger og temaer og vi viser alt fra klassikere over populære blockbustere til eksperimenterende dokumentarer og indiefilm. Alle filmvisninger indledes med en veloplagt introduktion fra en kunstner, filmekspert eller filmskaber.

Støttet af