Første Torsdag / Olga Benedicte

Værkbar
Fri entré

Olga Benedictes performance Repeat in the same form (Opus II, minor differences) undersøger kontakten mellem beskuer, materiale og performer gennem lyd. Værket afspejler handlinger af rituel, meditativ og instinktiv karakter med referencer til det digitale fænomen ASMR (Autonomous Sensory Meridian Response) og boremuslingers handlemønstre. Handlinger der får materialer til at ændre form. For hver gang performancen opføres udvider værket sig med et undersøgende blik på forandringen i gentagelserne. Performancen blev første gang opført til åbningen på SENSE ME udstillingen på Trapholt Kunst- og Designmuseum. Kunstneren ønsker at takke lyddesigner Emil Vodder K. og keramiker Signe Marie Bærnthsen for deres bidrag til værkets tilblivelse.

Første Torsdag er Kunsthal Aarhus’ månedlige værkbar. Vi kombinerer det bedste af to verdener: uformel barstemning og kunst af lokale kunstnere – håndplukket til dig af Kunsthal Aarhus. Vi har fingeren på pulsen, så du kan læne dig tilbage, mens Café Kunsthal trakterer med læskende drikkevarer til absolut overkommelige priser. Hold fyraften med venner og kollegaer i Kunsthal Aarhus den Første Torsdag i hver måned.

Første Torsdag i januar besøger Olga Benedicte Kunsthal Aarhus.

Repeat in the same form (Opus II, minor differences), courtesy kunstneren
Repeat in the same form (Opus II, minor differences), courtesy kunstneren
Repeat in the same form (Opus II, minor differences), courtesy kunstneren
Repeat in the same form (Opus II, minor differences), courtesy kunstneren