Den 2. lov om entropi siger, at mængden af uorden i et lukket system aldrig vil falde over tid. Systemet udvikler sig mod mindre tilgængelig energi, der kan udføre arbejde; entropien stiger.

Den 3. lov om det absolutte nulpunkt siger, at når temperaturen nærmer sig det absolutte nulpunkt, vil entropien i et system være konstant. Det betyder, at systemet vil bevæge sig mod en tilstand med komplet orden og minimal bevægelse.

Entropi er et mål for graden af uorden i et system og beskriver, hvordan energi bliver mindre tilgængelig til at udføre arbejde over tid. At entropien stiger betyder, at strukturer nedbrydes og energi skifter form. Det er en universel bevægelse mod termisk ligevægt, hvor energi bliver jævnt fordelt. I en tilstand med høj entropi vil energien være tilfældigt organiseret, og den ordnede struktur være opløst. Den uundgåelige bevægelse mod uorden spejles i kroppens langsomme forvandlinger, og viser det potentiale for liv, der også findes i tilstandsforandringerne. Sådan bliver entropi også et billede på forvandlingen.

Det at tænke med termodynamik er et økologisk spørgsmål. Meget af den viden, der i dag er formuleret i termodynamikkens fire hovedsætninger, muliggjorde og blev drevet frem af den industrielle revolution og begæret efter at lave den mest energieffektive dampmaskine. Al videnskab har en historie. Termodynamikkens historie er tæt filtret sammen med den udvikling, vi i dag kalder det antropocæne. Det antropocæne kan forstås som en vedvarende acceleration og ekspansion af de entropiske processer, der formuleres i termodynamikken: Begrebet om det entropocæne er blevet foreslået som en mulig forståelsesramme for netop dét.

Men måske disse processer går forud for den industrielle revolution? Menneskets beherskelse af ilden og altså magten til at frigøre den energi, der er lagret i organisk materiale, har vedvarende drevet en acceleration af transformationen af energi. Først brænde, så kul og siden olie. Den solenergi, der over flere hundrede millioner år er blevet lagret i kulstofbindinger på Jorden, var mennesker med ilden som værktøj i stand til at frigive på en tid, der langt overgår “naturlige” processer.