Koncert

MGK-Ø koncert i The Hall of Failure

MGK-Ø fortolker The Hall of Failure
Ved denne koncert fortolker unge komponister og lydskabere fra MGK-Østjyllands produktionslinje værker fra udstillingen The Hall of Failure på Kunsthal Aarhus.

Med udgangspunkt i udstillingens temaer om fejl og perfekthedskultur undersøger de, hvordan billedkunstens idéer kan omsættes til lyd. Kan fejl være smukke? Kan vi bruge dem konstruktivt? Og hvordan kan man udtrykke en udstillings tema og kunstneriske greb gennem musik?

Kom og oplev nyskrevet musik i Kunsthal Aarhus’ unikke rammer – midt i den kunst, der har inspireret musikken.

Om The Hall of Failure
Med The Hall of Failure skaber Kunsthal Aarhus et kunstnerisk frirum, hvor fejl får lov til at være menneskelige, udviklende og noget, vi lever og vokser med. Gennem nye værker skabt særligt til udstillingen fejrer fem markante samtidskunstnere fejlene og gør op med samtidens perfekthedskultur.