Empires Over Skin: How We Fashioned Our World – Meltdown Your Books

115,00 kr
Inkl. moms

At være menneske er at vågne op hver morgen og iføre sig den dragt, der fuldender ens identitet – på godt og ondt, frivilligt eller tvunget.


Den opgave, denne bog påtager sig, kræver en særlig type forfatter: en, der kan identificere og udrede modsigelser på et teoretisk plan, men som samtidig ikke løsriver emnet fra sin egen position som subjekt. En kritisk bog om mode må skrives af en, der lever i den – en, der er passioneret nok til at skrive i oprigtig ånd. For mode er ikke kun Gucci og sweatshops – som i øvrigt med rette fordømmes af mange forskellige grunde. Mode er blot toppen af, hvad der måske er et af de største og dybeste isbjerge overhovedet.

Mode er et filosofisk sort hul, der suger alt ind i sin uendelige mave: fra semiotik og psykoanalyse til kunst, design og håndværk; fra økonomi og produktionskæder til spekulation og historisering; fra algebra til journalistik og så videre.

Alligevel er der ikke tale om en filosofibog, for dertil er den alt for jordnær og vedkommende; den er lige så begejstret og fejrende, som den er kritisk. M.Y.B. begynder ganske enkelt med at se ned og beskrive skoene på sine fødder – herfra udfolder fremstillingen sig dialektisk og afdækker lange kæder af sammenhænge, der rækker langt tilbage i tiden.

Forlag: Becoming Press

ISBN: 978-9925-8207-4-0

Sidetal: 290

Mål: 10.5 cm x 16.8 cm

Sprog: Engelsk