Kunsthal Aarhus og WRO Art Center (Polen) præsenterer Interactive Playground – en udstilling for de yngre publikummer og familier, som kombinerer kunst, spil og interaktive teknologier.
Book en omvisning i udstillingen, så vil en kunstguide vil give dig en introduktion til legepladsen her.
Udstillingen består af interaktive medie-installationer skabt af kunstnerne Paweł Janicki, Zbigniew Kupisz, Patrycja Mastej, Dominika Sobolewska og er kurateret af WRO Art Center. Interactive Playground blev skabt i Polen i 2008 og er løbende blevet udviklet og beriget med nye værker og installationer. I Kunsthal Aarhus indeholder udstillingen følgende installationer: Sorcerer, Platform, Painting, Textures, RGB, Vibra, Bopi, The Dog – det er første gang, at udstillingen vises samlet i Danmark. Det er et pioner-projekt både i teknologisk forstand og i måden, hvorpå delene interagerer med publikum. I Danmark, hvor leg anses for at være en betydelig del af børns udvikling, vil en ny version af udstillingen blive udviklet.
Chillout-biograf
Chillout-biografen er et integreret element i udstillingen, som præsenterer et udvalg af klassisk polsk animation fra 60erne og 70erne. Chillout-biografen bryder rammerne for den typiske biografs atmosfære og bliver rum for rekreation, tilbagelænet filmoplevelse og snak.
Kunstguider
Et andet vigtigt element i præsentationen i Kunsthal Aarhus er tilstedeværelsen af Kunstguider - folk specielt uddannet af WRO-teamet til at arbejde med publikum. Kunstguiderne vil agere som mediatorer mellem udstillingen og publikum. Frivillige kan tilmelde sig på participation@kunsthal.dk.
Efterudstillingskatalog
Efter besøget i Kunsthal Aarhus modtager gæsterne et Efterudstillingskatalog – en publikation udarbejdet af Magdalena Kreis, som samler udvalgte emner fra udstillingen og inspirerer til videre kreative undersøgelser i det daglige liv.
Indtil videre er Interactive Playground blevet oplevet af mere end 300.000 gæster i store kunstgallerier og museer i udlandet. Udstillingen og dens skabere blev tildelt wARTo Award af avisen Gazeta Wyborcza i 2009.
Specielt til udstillingen i Kunsthal Aarhus har den unge polske designer og illustrator Michal Loba skabt en ny visuel identitet.
Interactive Playground er støttet af Nordea-fonden og the Ministry of Culture and National Heritage of the Republic of Poland indenfor programmet “2016 Promesa: Promoting Polish Culture Abroad” og Wrocław Municipality.
Udstillingsperiode: 19. august–23. oktober 2016
Fernisering: 19. august kl. 17
Se mere om Interactive Playground
Interactive Playground er støttet af Nordea-fonden og programmet “2016 Promesa: Promoting Polish Culture Abroad”.
Udstillingsperiode: 19. august – 23. oktober 2016.