Udstillings- og eventkoordinator (30 timer)

Har du solid erfaring med koordinering og gennemførelse af udstillinger og arrangementer? Og har du lyst til at arbejde på et ambitiøst udstillingssted med fokus på eksperimenterende kunst, kunstproduktioner og større temaudstillinger? Så er du måske Kunsthal Aarhus’ nye udstillings- og eventkoordinator.

Som udstillings- og eventkoordinator får du en central rolle i realiseringen af Kunsthal Aarhus’ kunstneriske aktiviteter og bliver ansvarlig for koordinering og eksekvering af kunstprojekter, udstillinger og kunsthallens mangfoldige vifte af events.

Du bliver samtidig det vigtige bindeled mellem den kunstneriske chef, teknisk afdeling og kommunikationsafdelingen på Kunsthal Aarhus.

𝗗𝗶𝗻𝗲 𝗮𝗿𝗯𝗲𝗷𝗱𝘀𝗼𝗽𝗴𝗮𝘃𝗲𝗿
Udstillinger
- Planlægge og sikre den praktiske gennemførelse af kunsthallens udstillinger
- Udarbejde produktions- og tidsplaner samt følge fremdrift
- Koordinere opsætning og nedtagning med kunstnere og teknikere
- Planlægge transport, logistik, forsikring og håndtering af værker

Events
- Koordinere og afvikle arrangementer inden for kunst, musik, film, performance og litteratur
- Udarbejde køreplaner og sikre praktisk afvikling
- Koordinere gæster, oplægsholdere og performere
- Være ansvarlig kontaktperson under arrangementer (aften/weekend)

Samarbejde og kommunikation
- Løbende korrespondance med kunstnere og samarbejdspartnere
- Deltage i planlægnings- og produktionsmøder
- Sikre informationsflow til kommunikationsafdelingen

𝗞𝗼𝗺𝗽𝗲𝘁𝗲𝗻𝗰𝗲𝗿
Vi forventer, at du:
- Arbejder struktureret og har stærke planlægningskompetencer
- Har dokumenteret erfaring med udstillingspraksis eller kulturproduktion
- Kan håndtere mange processer parallelt og bevare overblik
- Er løsningsorienteret, handlekraftig og kommunikativ på dansk og engelsk
- Trives i en omskiftelig hverdag, hvor tempoet til tider er højt
- Har interesse for kunst og tværæstetiske kulturformer

Det er en fordel, hvis du har kunst- eller kulturfaglig uddannelse samt erfaring fra museum, kunsthal eller lignende institution.

𝗔𝗿𝗯𝗲𝗷𝗱𝘀𝘃𝗶𝗹𝗸𝗮̊𝗿
30 timer pr. uge med tiltrædelse 1. maj.
Aften- og weekendarbejde må forventes i forbindelse med arrangementer.
Løn fastsættes efter kvalifikationer.

For yderligere information kontakt kunstnerisk chef Peter Ole Pedersen: pop@kunsthal.dk / 3120 5477

Ansøgningsfrist: 15. marts 2026 til pop@kunsthal.dk

Samtaler forventes afholdt i uge 12.

Vi kontakter kandidater til samtale telefonisk og giver skriftlig besked om afslag.

𝗢𝗺 𝗞𝘂𝗻𝘀𝘁𝗵𝗮𝗹 𝗔𝗮𝗿𝗵𝘂𝘀
Kunsthal Aarhus ligger som en lille oase i hjertet af Aarhus og viser eksperimenterende kunst fra den lokale, nationale og internationale kunstscene. Udstillingsprogrammet består af soloudstillinger med markante kunstnere, en større tema- og profiludstilling og faste samarbejder om afgangsudstillingen ved Det Jyske Kunstakademi og Kunstnernes Påskeudstilling, KP & SPRING.

Kunsthal Aarhus er et inkluderende udstillingssted, der ønsker at formidle klart, veloplagt og engagerende til et bredt publikum og gøre dem nysgerrige på den eksperimenterende kunst. Kunsthal Aarhus er også en institution der aktivt støtter kunstneriske nyproduktioner som størstedelen af deres kunstprogram.

Kunsthal Aarhus er ikke kun et sted for kunsten, men også et krydspunkt for musik, film, litteratur og andre kunstarter – et sted hvor kulturelle events er en markant del af stedets kulturtilbud og et socialt bindemiddel mellem publikum.

Kunsthallen har i 2025 formuleret en ny vision for de næste 5 år. Den sætter fokus på fire centrale områder: Image, kunstnerisk profil, community og inhouse.