Censor talk af Eliyah Mesayer og Nour Fog, kunstnere og censor medlemmer af KP23.
Om KP
Kunstnernes Påskeudstilling (KP) har været afholdt i Kunsthal Aarhus siden 1970 og er i dag en af fire statsstøttede censurerede udstillinger i Danmark. KP er grundlagt af foreningen UNG KUNST i 1947, og hovedformålet er at skabe mulighed for at kunstnere kan introducere deres kunstneriske praksis, og præsentere nogle af de mest aktuelle tendenser i samtiden for et stort publikum, uafhængigt af kunstneriske medier og genrer. Hvert år indsender både nye og etablerede kunstnere kunstværker til KP gennem et open call. En censurkomité sammensat af professionelle billedkunstnere udvælger de mest ambitiøse og kvalificerede værker ud fra de indsendte ansøgninger til udstillingen. I 2023 har komitéen udvalgt 59 ud af 1.952 indsendte værker, fra i alt 422 ansøgninger.