Kunsthal Aarhus Book Club: Disko Bay

Fri entré
Sprog: Engelsk

Denne måned præsenterer Kunsthal Aarhus Book Club Disko Bay, et uafhængigt fotobogsforlag med base i København, som blev grundlagt i 2018 af Stinus Duch. Disko Bay arbejder tæt sammen med fotografer, designere og grafikere for at kuratere og skabe unikke bøger i begrænsede oplag med det formål at fremme dansk fotografi på den internationale fotobogsscene. De har udgivet mere end 20 bøger, der spænder mellem dokumentarisk, konceptuel og mere personlig fotografi.

I denne udgave af bogklubben dykker vi ned i udgivelsen: The Unposed (EoAT) af kunstner Michala Paludan, der samtidig er aktuel i Kunsthal Aarhus med sin soloudstilling I am your Body: Chapter 1 – Automation i det underjordiske galleri.

Det er gratis at deltage, men da der er begrænsede pladser, skal du tilmelde dig via Billetto.

Kunsthal Aarhus Book Club

Kunsthal Aarhus Book Club er et nyt initiativ med fokus på at undersøge processen omkring bogudgivelser som en kunstnerisk praksis og afkode de dynamikker, der opstår ved udgivelsen af kunstbøger. Vi vil sætte fokus på værker udgivet af mindre, selvstændige forlag, der udfordrer de uskrevne regler, eksperimenterer med mediet og leger med indholdet i et forsøg på at udvide vores forståelse af, hvad det vil sige at udgive en bog. Kunsthal Aarhus Book Club vil sideløbende med kunsthallens butik og Art Book Society lancere en månedlig abonnementsløsning samt afholde events, hvor udvalgte forlag præsenterer deres arbejde. Det giver bogklubbens medlemmer mulighed for at gå i dialog med redaktørerne og få en dybere indsigt i forlagenes praksis.

Tilmeld dig KABC’s nyhedsbrev

Ved at tilmelde dig Kunsthal Aarhus Book Club's nyhedsbrev bliver du opdateret på medlemsinformation, events og alle bogklubrelaterede nyheder – don't miss out!

Projektet er organiseret af Sara Arroyo i samarbejde med Kunsthal Aarhus.

Grafisk designer: Sara Arroyo.
Grafisk designer: Sara Arroyo.