Åbning af The Hall of Failure

Fri entré

Kom og fejr sommeren og livets fejlbarlighed, når Kunsthal Aarhus åbner udstillingen The Hall of Failure og inviterer på øl og koncert i den hyggelige gårdhave.

→ Fri entré
→ Drinks og snacks
→ Koncert med Trubaduren Duo

Vi begår dem alle som en del af livet – fejl! Og fejlen er ofte den direkte vej til forandring, forbedring og nye indsigter, men alligevel frygter vi at lave dem og begår alverdens krumspring for at undgå at gøre det.

Udstillingen The Hall of Failure skaber gennem kunsten et frirum, hvor publikum får mulighed for at opleve fejl som karakterskabende og udviklende og som noget, vi lever og vokser med.

I udstillingen realiserer fem markante samtidskunstnere en fejring af fejlene og samlet markerer udstillingsprojektet et opgør med den nuværende perfekthedskultur.

Kunstnere: Sarah Trahan (US), FACTORY WORKERS UNITE (Tina Helen & Søren Thilo Funder, DK), Anders Bonnesen (DK) og Maria Viftrup (DK). Alle værker er kommissioneret særligt til udstillingen.

𝗞𝗼𝗻𝗰𝗲𝗿𝘁: 𝗧𝗿𝘂𝗯𝗮𝗱𝘂𝗿𝗲𝗻 𝗗𝘂𝗼
Med umiddelbar, svingende og charmerende musik, tager Trubaduren Duo kærligt favntag med livets udfordringer. Trubaduren er kendt for karismatiske og underholdende liveoptrædener, som tager publikum med ind i et krøllet univers fyldt med uforløste romancer, dagdriveri og udlængsel.
Trubaduren er et 6-mands orkester, men optræder her som duo med Tobias Stjernholm (vokal) og Rasmus Bak (spansk guitar).

Grafisk designer: Sara Arroyo.
Grafisk designer: Sara Arroyo.