100 Kunsthallens Hundrede År
–
–
Fra begyndelsen i 1917 har Kunstbygningen på Bispetoften i Aarhus været kulisse for begivenheder, hvor ikke bare billedkunst, men også alverdens af samtidernes andre materialer blev udstillet bag det rene emblem “KUNST” på bygningens hvide facade.
Arkitekten Høegh-Hansens bygningsværk blev tidligt berømmet for dets naturlige lys i sal A og sal B og gjorde aarhusianere vidner til katteudstillinger, fiskepropagandaudstillinger, kornsække, byggematerialer og al mulig anden tingslighed, som deltog på lige fod med flowet af billedkunstens formede materialer.
Midt i perioden – i maj 1960 – blev dørene i Kunstbygningen åbnet for en større retrospektiv udstilling af værker af den russiske avantgardekunstner Kazimir Malevich. Malevich er kendt for sine universelle ideer om en genstandsløs og motivløs kunst uden æstetiske skønhedsidealer. Han ønskede at opløse kunstens tendens til at konservere sin egen betydning ved at reducere, opløse, male over. Kunstens historiske fænomener måtte som alt andet liv forandres, opløses og til sidst forsvinde i den kosmiske forvandlingskugle.
Kunsthallens alias Kunstbygningens egen historie vækker en lignende tanke: Kunstens værker og udstillere kommer og går. Kunsten forsvinder her som alt andet levet liv, da Kunstbygningen i sagens natur aldrig har haft en samling. Historiens slumrende hukommelse ligger i en kælder i bunker af kataloger, postkort, udklip og glemte værker. Livet ved siden af den kunst, der blev båret ind og ud, de menneskelige aktørers strabadser, og de mange udstillinger af andre sekulære genstande falder historisk set i ét med kunstens forsvindingsnummer.
Fejringen af hundredåret sker som en hyldest til dette materielle trylleri, som Kazimir Malevich minder os om. Fra 1955 bliver kunstbygningen omdøbt til “Aarhus Permanente”, navnet på det byggematerialernes selskab, som frem til 1972 administrerede stedets flertydige udnyttelse, som udstillingssted for både kunst, køkkener og kakler. Kunstbygningen blev i den anledning overmalet med rød farve, som en journalist fra Aarhus Stiftstidende i 1955 beskrev som “festlig teglrød”.
Billedkunstneren Bodil Nielsen har gendannet farven og en murfarve med dispergerende egenskaber vil dække den hvide buede væg i caféområdet i udstillingsperioden. Syv kunstneres værker skjuler mindre områder af den røde farve med reference til både kunsthallens kunsthistorie og til de materielle begivenheder ved siden af kunsten, som har formet stedets hele historie.
Kunstnere: Franciska Clausen, Hanne Nielsen & Birgit Johnsen, Bodil Nielsen, Jesper Rasmussen, Olaf Rude, Jan Skovgård. Og i kulissen: Kazimir Malevich.
Jubilæumsudstillingen og den medfølgende publikation er kurateret af Klaus Marthinus.
Støttet af
