Amalie Smith
Clay Theory

Amalie Smiths (1985, DK) udstilling Clay Theory i Kunsthal Aarhus er en meditation over forbindelserne mellem liv og ler. Den tager form som en 3D-film, installeret i et sort rum med blødt gulvtæppe og meditationspuder i Kunsthal Aarhus’ Galleri 1. Her opleves værket med aktive 3D-briller på, som tænder og slukker for skiftevis højre og venstre øje 120 gange i sekundet.

Filmens omdrejningspunkt er en gruppe terrakottafigurer, små menneskeskikkelser formet i rødbrunt, brændt ler, fra den cypriotiske bronzealder. Terrakottaerne er udstillet på Cyprus Museum, et arkæologisk museum i Nicosia, Cypern. I filmen bliver terrakottaerne midtpunkt for en spekulativ akse, der både går helt tilbage til livets opståen på en gold planet og ud i en posthuman fremtid, hvor menneskeskabt liv er en realitet. På aksen mellem denne spekulative urtid og en forestillet fremtid finder vi lerskabelsesmyter fra alle dele af verden. Men også fortællingen om den cypriotiske konge Pygmalion, som huggede en elfenbensskulptur så livagtig, at hun blev levende. Det er golemfigurer, homunculi, Frankensteins monster, cyborgs og androider. Det kunne se ud, som om mennesker længe har haft både et begær efter og en frygt for selv at skabe liv. Måske bliver det muligt i nær fremtid. I så fald: Vil vi se tilbage på de små terrakottaer som forstadier til at skabe kunstigt liv?

Amalie Smith er uddannet fra Forfatterskolen og Det Kongelige Danske Kunstakademi og arbejder fortsat som både forfatter og billedkunstner. I Smiths praksis smelter teknologi og forskning sammen med kunst og visuelle æstetike virkemidler. Hun viser os, hvordan forhistorien er en portal til at forstå både nutiden og fremtiden. De spørgsmål, vi stiller os selv i forhold til moderne teknologi og vores forståelse af liv, er ikke nødvendigvis nye, selvom teknologien er det. Terrakotta-skulpturerne bliver hermed eksemplet på det dragende og frygtindgydende, fordi de potentielt er enten mere eller mindre levende, end de umiddelbart ser ud til.

Clay Theory er en del af det EU-støttede projekt Excavating Contemporary Archeology, som er skabt i samarbejde med Point Centre for Contemporary Art (CY), MUCEM (FR) og Air Antwerpen (BE).

Kreditering

Kamera, interview og klip: Amalie Smith

Musik og lyd: Simon Brinck

“Adagio del settimino” af Ludwig van Beethoven fremført af Gruppo Ocarinistico Budriese.

Filmen “Foraminifera genetics (…)“ fra framsticks.com afspilles på computerskærm.

Kameraassistent: Vasiliki Riala

Undertekster: Jennifer Russell

Medvirkende stemmer: Minik Rosing, professor i geologi ved Københavns Universitet, Jacob Wamberg, professor i kunsthistorie ved Aarhus Universitet & Jeanette Varberg, arkæolog og museumsinspektør ved Nationalmuseet

Tak for tilladelse til at filme og/eller brug af materiale:

Cyprus Museum, Nicosia (CY)
Ali Tayari, Institute For the Future, University of Nicosia (CY)
Pancyprian Gymnasium, Nicosia (CY)
Ultralydsklinikken, København (DK)
Fabio Galliani, Gruppo Ocarinistico Budriese (IT)
Maciej Komosinski, udvikler af framsticks.com (PL)

Støttet af

A. P. Møller Fonden

Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse

Still fra Clay Theory, Amalie Smith, 2019
Still fra Clay Theory, Amalie Smith, 2019
Still fra Clay Theory, Amalie Smith, 2019
Still fra Clay Theory, Amalie Smith, 2019
Still fra Clay Theory, Amalie Smith, 2019
Still fra Clay Theory, Amalie Smith, 2019