Med udstillingen Nets of Hyphae åbner Kunsthal Aarhus dørene til Diana Policarpos første soloudstilling på en dansk kunstinstitution. Den unge portugisiske billedkunstner og komponist er født i 1986, og hun har de seneste år gjort sig bemærket på udstillingssteder verden over.
Policarpo arbejder med en bred vifte af visuelle og musikalske medier. I sit arbejde benytter hun sig af transdisciplinære forskningsmetoder, hvor hun udforsker emner som kønspolitik, økonomiske strukturer og sundhed. I Nets of Hyphae, der med sin titel refererer til det tynde væv, som forbinder svampe under jorden og får dem til at vokse, fortsætter hun sin forskning i dette svampenetværk og skaber blandt andet forbindelser mellem svampearten meldøjer, der findes i rug, og reproduktive rettigheder.
Udgangspunktet for Nets of Hyphae er Policarpos interesse for botanisk kundskab og dennes kobling til menneskekroppen. Udstillingen folder sig ud i Kunsthal Aarhus’ underjordiske galleri og viser seks af Policarpos seneste værker bestående af forskellige medier – lyd, video, digital animation og tekstiler.
De seks værker, der alle er skabt i 2020, er:
Diana Policarpo (f. 1986, Portugal) arbejder med en bred vifte af visuelle og musikalske medier, herunder tegning, video, skulptur, tekster, performance og lydinstallationer. Til daglig bor og arbejder hun i London og Lissabon Hun opfører performances og installationer for at undersøge oplevelser af sårbarhed og ’empowerment,’ som er forbundet med at eksponere sig overfor den kapitalistiske verden.
Policarpos værker er blevet udstillet over hele verden: Helsinki-biennalen (Ciguatera, 2023); Fondazione Sandretto Re Rebaudengo, Turin (Liquid Transfers, 2022); RADIUS, Delft (Nets of Hyphae, 2022); CRAC Occitanie, Séte (Les fillets d’hyphes, 2022); Ocean Space, Venedig (Ciguatera, 2022); Kunsthall Trondheim (Nets of Hyphae, 2021); Galeria Municipal do Porto (Nets of Hyphae, 2021); MAAT, Lissabon (Um oasis ao entardecer, 2020); CAV, Coimbra (Solar Watch, 2020); Nottingham Contemporary (Death Grip, 2020); GNRation, Braga (Total Eclipse, 2020); Kunsthall Oslo (Water from the Waist Down, 2020); Galeria Lehmann + Silva, Porto (Overlay, 2020); Kunstverein Leipzig (Dissonant Counterpoint, 2017); Galeria Francisco Fino, Lissabon (Dissonant Counterpoint, 2018); Kunsthall Baden-Baden (Beating Back Darkness, 2014); Whitechapel Gallery (Performance as Publishing, 2019) og Zero, Kline and Coma, London (Visions of Excess, 2015). Policarpo er blevet præmieret med Prémio Novos Artistas Fundação EDP 2019 og illy Present Future Prize 2021.
Udstillingsansvarlig: Seolhui Lee, Kunsthal Aarhus.
Kurator: Seolhui Lee & Diana Baldon.
Udstillingen er generøst støttet af:
Statens Kunstfond
Det Obelske Familiefond
Aarhus Kommune og Aarhus Kommune Kulturudviklingspulje
Augustinusfonden
Beckett-Fonden
Knud Højgaard Fond
Hoffmann og Husmans Fond
Den Portugisiske Ambassade