Flaget

2017–2117

Hvor flag ofte signalerer nationalisme eller en særlig politik og stedsangivelse, har kunstneren Ditte Gantriis valgt at løsrive sit værk fra disse umiddelbare symbolværdier gennem et utraditionelt format og motiv: Flaget er vertikalt, frynset og prydet af en enkel blomst Den uskyldige blomst, der vajer i vinden, er et modsvar på flaget som symbol for grænsedragning og nationalisme. Kunstflaget repræsenterer barnet, naturen og det, som ikke lader sig definere ved sin grænse.

Under normale omstændigheder ville vi invitere alle til hejsegilde. Men som til et fyrværkerishow er man selvfølgelig velkommen til at gå en tur forbi Kunsthallen og opleve hejsningen på behørig afstand.

Gantriis ser kunstflaget som en kondensering af hendes udstillingsbidrag til den store udstilling GO EXTREME. Til udstillingen har Ditte Gantriis desuden designet endnu et flag, som remixer Go Extremes eget logo. Dette officielle GO EXTREME-flag vil dog først blive offentliggjort i forbindelse med udstillingens åbning.

Flaget i Kunsthal Aarhus Skulpturpark, Rebreather: The wind as a drunk, var en såkaldt vindpose . En vindpose er en stofcylinder, der typisk anvendes til at vise vindens retning og styrke. Man finder blandt andet vindposer på landingsbaner og i områder, hvor der er risiko for udslip af gas. Typisk for vindposen er, at den er delt ind i felter som blæses op, én for én, alt efter hvor meget vinden blæser.

På Rebreather: The wind as a drunk så man disse felter brugt som ramme til en sekvens, hvor man følger en bevægelse: Vinden tager form af et ansigt, som puster vind.

Gjerdings værk var på flere måde en animation af naturen. Den virkelige vind vækker værket til live, gør det muligt for værket at udfolde sig og vise sig som en animation af netop vinden. Rebreather: The wind as a drunk forestillede vinden som noget, der har menneskelige egenskaber - en fulderik som puster. Jo mere vinden blæser, jo mere er fulderikken ude af kontrol.

Sophia Ioannou Gjerding (1989, DK) er uddannet fra Det Jyske Kunstakademi i Aarhus i 2018. Hun arbejder ofte med video og udforsker blandt andet begrebet animation. Animation har en lang kulturel og religiøs historie. I populærkulturen kendes fænomenet fra tegnefilm, mens et andet eksempel er den bibelske historie om Gud, der viser sig som en brændende busk. Med teknologier som kunstig intelligens og virtual reality er begrebet animation måske mere relevant end nogensinde.

Materiale: Polyester

I flagstangen over Kunsthal Aarhus vajede billedkunstner Henrik Plenge Jakobsens fane Stripes and Stripes i 2019 . Flaget er syet af to eksemplarer af det amerikanske nationalflag Stars & Stripes. Plenge Jakobsen hejste selv flaget ved en ceremoni i februar 2019 i forbindelse med finissagen for udstillingen Post Institutional Stress Disorder (PISD).

Kritik af grundlæggende politiske, økonomiske og sociale strukturer i det moderne samfund er central i Plenge Jakobsens kunstpraksis. Han udformer ofte værker til offentlige rum, hvorfra de kan intervenere og interferere med omgivelserne.

Plenge Jakobsen arbejder multimedialt og sammenstiller i sine installationer skulpturelle elementer med både performance, fotografi og vægmaleri.

Henrik Plenge Jakobsen (1967, DK) er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i København.

Materiale: Stof fra to eksemplarer af Stars & Stripes

Farven festlig teglrød prydede ydervæggen af bygningen i årene 1954 – 1969 . I anledning af Kunsthal Aarhus’ 100 års jubilæum genskabte kunstneren Bodil Nielsen farven, der nu dekorerer den ene væg i caféen og på toilet. Nielsen producerede et langt, smalt vertikalt flag delt i felter af hvide og teglrøde farver med små bjælder forneden, som ringede i vinden.