A Flag is a Piece of Fabric

2017–2117

Et flag er et signalgivende stykke stof. Et ladet objekt og ikon, der ofte bruges som symbol for politik, status, krig, fred, territorier, i forbindelse med geopolitik og sport, men også logo for diverse varemærker. Alle selvstændige lande har flag, men der er også flag - som for eksempel fristaden Christianias karakteristiske flag eller (uden sammenligning) ISIS-flaget – der har ikonisk status, selvom de ikke repræsenterer nationalstater.

Flag produceret af kunstnere har en lang og interessant historie. Der er mange gode grunde til, hvorfor flag stadig er relevante at bearbejde og bruge indenfor kunstnerisk og æstetisk praksis. Flag-symbolet er flittigt brugt i kunsthistoriske værker. Ofte er de ladet med historie og betydning, nogle gange isoleret som Jasper Johns Flag (1954) eller David Hammons African-American Flag (1990). Andre gange er flaget indskrevet i en større politisk debat, eksempelvis Eugène Delacroix, La Liberté guidant le peuple (1830), Poul Gernes forslag til EF-flag (1972), Daniel Burens minimalistiske Les Guirlandes (1982) på Documenta 7 i Kassel eller Ai Weiweis flag i forbindelse med 70års jubilæet for Universal Declaration of Human Rights (2018).

Parken omkring Kunsthal Aarhus har siden 2017 været ramme for en årlig udendørsudstilling med kunstflag: A Flag is a Piece of Fabric. Det første flag blev skabt til Kunsthal Aarhus 100 års jubilæum af kunstneren Bodil Nielsen.

𝗔𝘆-𝗢, 𝗥𝗮𝗶𝗻𝗯𝗼𝘄 𝗟𝗮𝗻𝗱𝘀𝗰𝗮𝗽𝗲 #𝟮𝟬𝟮𝟱, 𝟮𝟬𝟮𝟱
I 2025 fortsætter udstillingsprojektet A Flag is a Piece of Fabric med tre farvestrålende flag af den japanske kunstner Ay-O, der var en central skikkelse i den eksperimenterende Fluxus-bevægelse i 1960’erne og 70’erne. Ay-O er blandt andet kendt for sin ”regnbue happening” i Eiffeltårnet tilbage i 1987, hvor et 300 meter langt regnbueflag blev installeret i toppen. Ay-O har desuden haft en afgørende betydning i forhold til at bygge bro mellem vestlig og ikke-vestlig kunst.

I 2025 har udstillingen titlen Ay-O: Rainbow Landscape #2025, og den realiseres i samarbejde Tiger Tanuki, som er drevet af kunsthistoriker og kurator Malene Wagner. Kunsthallen har opsat to ekstra flagstænger til realisering af udstillingen og udvider dermed konceptet markant i forhold til tidligere år.

𝗥𝗮𝘂𝗹 𝗪𝗮𝗹𝗰𝗵, 𝗛𝗲𝗮𝘁 𝗙𝗹𝗮𝗴 (𝗔𝗮𝗿𝗵𝘂𝘀), 𝟮𝟬𝟮𝟰
I 2024 er flaget skabt af tyske Raul Walch, og det er en del af kunstnerens serie af flag, Heat Flags, der knytter sig til globale hedebølger. Titlen refererer til termiske kort, hvor bestemte farver symboliserer varierende temperaturer og stigninger. Med afsæt i disse kort og ved brug af akvarelfarver har Walch med Heat Flag (Aarhus) skabt en tankevækkende visualisering af en usædvanlig varm juli-måned i Danmark.

Farverne, som er printet på flagtekstil, flyder sammen og blandes i en fluiditet, der ikke kan inddæmmes. Vandet omkring Danmarks grænse fremstår lysere i farven, men det er ikke koldt. Stigende temperaturer betyder stigende vandstand, som ud over sin indvirkning på naturen og dyrelivet også har en indvirkning på hele landet. Farven rød signalerer alarm eller fare. Walch spørger: ”Hvornår bliver hele flaget rødt, og hvor dybe nuancer vil vi lade det få?”

𝗗𝗼𝗻𝗴𝗵𝗲𝗲 𝗞𝗼𝗼, 𝗚𝗼𝗼𝗱 𝗟𝘂𝗰𝗸, 𝟮𝟬𝟮𝟮
Til årets flag i Kunsthal Aarhus har den sydkoreanske kunstner Donghee Koo ladet sig inspirere af en kendt koreansk talisman. Symbolet for lykke og ønskeopfyldelse, hvorfor værkets titel passende er Good Luck.

Talismanden består af en kombination af kinesiske tegn, som stammer fra det nu fortidige blanding af koreansk og kinesisk skrift kaldet Hanja. Skriften er svær at aflæse som bogstaver. Donghee Koo var interesseret i talismandens dobbeltsidede kvaliteter af en skriftdel og en abstrakt del som en hieroglyf, hvor der i formen blandt andet fremtræder et reptil.

Kunstneren håber, at flaget kan være med til at bringe Kunsthallens gæster og forbipasserende godt held gennem 2022.

𝗗𝗶𝘁𝘁𝗲 𝗚𝗮𝗻𝘁𝗿𝗶𝗶𝘀, 𝗞𝗷æ𝗿𝗹𝗶𝗴𝗵𝗲𝗱, 𝟮𝟬𝟮𝟭
Hvor flag ofte signalerer nationalisme eller en særlig politik og stedsangivelse, har kunstneren Ditte Gantriis valgt at løsrive sit værk fra disse umiddelbare symbolværdier gennem et utraditionelt format og motiv: Flaget er vertikalt, frynset og prydet af en enkel blomst.

Den uskyldige blomst, der vajer i vinden, er et modsvar på flaget som symbol for grænsedragning og nationalisme. Kunstflaget repræsenterer barnet, naturen og det, som ikke lader sig definere ved sin grænse.

Under normale omstændigheder ville vi invitere alle til hejsegilde. Men som til et fyrværkerishow er man selvfølgelig velkommen til at gå en tur forbi Kunsthallen og opleve hejsningen på behørig afstand.

Gantriis ser kunstflaget som en kondensering af hendes udstillingsbidrag til den store udstilling GO EXTREME. Til udstillingen har Ditte Gantriis desuden designet endnu et flag, som remixer Go Extremes eget logo. Dette officielle GO EXTREME-flag vil dog først blive offentliggjort i forbindelse med udstillingens åbning.

𝗦𝗼𝗽𝗵𝗶𝗮 𝗜𝗼𝗮𝗻𝗻𝗼𝘂 𝗚𝗷𝗲𝗿𝗱𝗶𝗻𝗴, 𝗥𝗲𝗯𝗿𝗲𝗮𝘁𝗵𝗲𝗿: 𝗧𝗵𝗲 𝘄𝗶𝗻𝗱 𝗮𝘀 𝗮 𝗱𝗿𝘂𝗻𝗸, 𝟮𝟬𝟮𝟬
Flaget i Kunsthal Aarhus Skulpturpark, Rebreather: The wind as a drunk, var en såkaldt vindpose. En vindpose er en stofcylinder, der typisk anvendes til at vise vindens retning og styrke. Man finder blandt andet vindposer på landingsbaner og i områder, hvor der er risiko for udslip af gas. Typisk for vindposen er, at den er delt ind i felter som blæses op, én for én, alt efter hvor meget vinden blæser.

På Rebreather: The wind as a drunk så man disse felter brugt som ramme til en sekvens, hvor man følger en bevægelse: Vinden tager form af et ansigt, som puster vind.

Gjerdings værk var på flere måde en animation af naturen. Den virkelige vind vækker værket til live, gør det muligt for værket at udfolde sig og vise sig som en animation af netop vinden. Rebreather: The wind as a drunk forestillede vinden som noget, der har menneskelige egenskaber - en fulderik som puster. Jo mere vinden blæser, jo mere er fulderikken ude af kontrol.

𝗛𝗲𝗻𝗿𝗶𝗸 𝗣𝗹𝗲𝗻𝗴𝗲 𝗝𝗮𝗸𝗼𝗯𝘀𝗲𝗻, 𝗦𝘁𝗿𝗶𝗽𝗲𝘀 𝗮𝗻𝗱 𝗦𝘁𝗿𝗶𝗽𝗲𝘀, 𝟮𝟬𝟭𝟵
I flagstangen over Kunsthal Aarhus vajede billedkunstner Henrik Plenge Jakobsens fane Stripes and Stripes i 2019. Flaget er syet af to eksemplarer af det amerikanske nationalflag Stars & Stripes. Plenge Jakobsen hejste selv flaget ved en ceremoni i februar 2019 i forbindelse med finissagen for udstillingen Post Institutional Stress Disorder (PISD).

Kritik af grundlæggende politiske, økonomiske og sociale strukturer i det moderne samfund er central i Plenge Jakobsens kunstpraksis. Han udformer ofte værker til offentlige rum, hvorfra de kan intervenere og interferere med omgivelserne.

𝗕𝗼𝗱𝗶𝗹 𝗡𝗶𝗲𝗹𝘀𝗲𝗻, 𝗙𝗲𝘀𝘁𝗹𝗶𝗴 𝘁𝗲𝗴𝗹𝗿ø𝗱, 𝟮𝟬𝟭𝟳
Farven festlig teglrød prydede ydervæggen af bygningen i årene 1954 – 1969. I anledning af Kunsthal Aarhus’ 100 års jubilæum genskabte kunstneren Bodil Nielsen farven, der nu dekorerer den ene væg i caféen og på toilet. Nielsen producerede et langt, smalt vertikalt flag delt i felter af hvide og teglrøde farver med små bjælder forneden, som ringede i vinden.