Jos de Gruyter & Harald Thys
KONKURS EKSPERTEN

Kunstnerduoen Jos de Gruyter (f. 1965) og Harald Thys (f. 1966) præsenterer deres første institutionelle udstilling i Danmark i Kunsthal Aarhus. I de tredive år, de har arbejdet sammen – fra deres første møde på Sint Lucas University College of Arts i Bruxelles i 1987 – har Jos de Gruyter og Harald Thys formet et heterogent og komplekst korpus af værker. De har inkluderet blandt andet video, tegning, skulptur, installation og performance i deres arbejde.

I Kunsthal Aarhus forfølger de deres nuværende interesse og producerer en ny serie af 17 små skulpturelle hoveder lavet af gips, falsk hår og maling, der vil indgå i en allerede eksisterende værksamling af hoveder. Ansigterne bliver placeret på små hylder i hele udstillingslokalet. De 3D-printede gipsskulpturer af internationale politikere, diktatorer, B-film-skuespillere, venner, mordere, mordernes ofre, offentlige kendte og genkendelige figurer, levende og døde historiske personer er præsenteret uden nogen form for hierarki eller moralsk dom. Ligegyldigt hvad deres historiske betydning eller rolle er, så fremstår de alle lige (lige skræmmende og lige uskyldige), flade, ubevægelige og stereotype.

Udstillingen er akkompagneret af en bog, der rummer fiktive og non-fiktive beskrivelser og fotografier af alle portrætterede mennesker og deres historier.

”Faren for at denne spøg- og skæmt-æstetik går op i hat og briller er en risiko, som denne kunstnerduo er vant til at løbe. Også denne gang formår de ikke at løbe i fælden. I stedet lykkes de med at lave en udstilling, hvor alle kan være med og hvor gys og grin ledsager hinanden i lige mål.”

Kunstkritikk, Mathias Dyhr, 07.11.2018

”De virker store i det ellers tomme rum. Og minder om storladne buster af vigtige personer. Men når man nærmer sig det enkelte hoved, er det som om, det krymper, og det mimer nu i stedet den voldelige gestus af et afhugget, mumificeret trofæ. De vidtåbne og pupilløse øjne synes fastfrosset i et øjeblik af ren terror.”

Kunsten.nu, Lene Baggesgaard, 08.11.2018

”Ingen er gode, eller onde. De er bare. I et lille siddearrangement i rummets midte, kan man læse de udstillede personernes biografier. Det er ret underholdende, ikke mindst fordi nogle af de virkelige personer er så aparte, at de vanskeligt lader sig skelne fra de fiktive. Virkeligheden overgår så sandelig fantasien!”

Aarhus Stiftstidende, Christian Salling, 30.10.2018

”Deres humor er underspillet, men til at forstå. Når de fortæller, slår de over i et grin, når de skal til at berette om pointen. Hvis de da ikke lige indimellem skal uden for huset for at have sig en hjemmerullet cigaret. Dem kan de ikke undvære.”

Aarhus Stiftstidende, Hans Petersen, 25.10.2018

Jos de Gruyter & Harald Thys, Konkurs Eksperten, 2018. Foto: Kåre Viemose
Jos de Gruyter & Harald Thys, Konkurs Eksperten, 2018. Foto: Kåre Viemose
Jos de Gruyter & Harald Thys, Fedor Jeftichew, 2018. Foto: Kåre Viemose
Jos de Gruyter & Harald Thys, Fedor Jeftichew, 2018. Foto: Kåre Viemose
Installationsbillede: Kåre Viemose
Installationsbillede: Kåre Viemose
Installationsbillede: Kåre Viemose
Installationsbillede: Kåre Viemose
Installationsbillede: Kåre Viemose
Installationsbillede: Kåre Viemose
Installationsbillede: Kåre Viemose
Installationsbillede: Kåre Viemose

Støttet af