Lasse Krog Møller, der er specialiseret i at arbejde med arkiver i sit kunstneriske virke, skaber en række permanente væginstallationer til kunsthallens ”mellemrum”. Installationerne bliver skabt af blandt andet fotos og plakater fra arkiverne på Kunsthal Aarhus, og de bliver dermed en form for dokumentation for og fortælling om stedets historie.
Samtidig med åbningen af Det levende arkiv præsenterer Kunsthal Aarhus også en ny digital profil, som skal være med til at åbne kunsthallen endnu mere op for publikum.