Den schweiziske kunstner Thomas Hirschhorn arbejder med installationer, collager og sociale happenings i det offentlige rum. Hirschhorn er optaget af politik og kultur, og der er altid et stærkt politisk budskab indlejret i hans værker. Han bruger almindelige materialer, såsom pap, folie, gaffatape, genbrugsdåser og plastfolie.
I Kunsthal Aarhus vil Hirschhorn præsentere en ny serie af Pixel-Collager. I disse værker integrerer kunstneren det voksende fænomen med ansigtsløshed i billeder, som de ses i medierne.
Pixelering anvendes i stigende grad i aviser og ugeblade til at skjule folks identitet, kønsorganer, eller som en form for censur. Andre gange benyttes pixelering til at skjule rædslen ved ødelagte legemer, der er en konsekvens af krig og terror.
Hirschhorn tager disse billeder og forstørrer dem til billboard-format. I mange af Hirschhorns værker står det rædselsfulde udækket tilbage, alt imens dele af collagen med modebilleder er pixeleret. Hirschhorn bruger pixels som et instrument til at kæde det ubeskrivelige sammen med en abstrakt version af nutidige realiteter og forbinde det skjulte med det kendte.
Støttet af Statens Kunstfond, Aarhus Kommune og Pro Helvetia, the Swiss Arts Council.
Billede: Thomas Hirschhorn, Pixel-Collage n°15, 2015. Udlånt af kunstneren og Galerie Chantal Crousel, Paris. © Foto: Florian Kleinefenn
Udstillingsperiode: 21. januar-19. marts 2017
Fernisering: 20 januar kl. 17 (aflyst)