Afgang 2023: Musikalsk dialog

Fri entré

Deltagende kunstnere i Afgang 2023: Loops Mikkel Holm Torp og Frederik Heidemann inviterer to af de mest prominente kunstnere fra den eksperimenterende musikscene i Danmark, Francesca Burattelli og Claus Haxholm, til Kunsthal Aarhus. De vil engagere sig med værkerne i udstillingen gennem lyd: Burattelli vil optræde med Torps lydskulptur, mens Haxholm vil være i åben, musikalsk dialog som en duo, med Heidemann.

Det er gratis at deltage, men vi anbefaler at sikre sig en plads ved at booke en gratis billet på Billetto.
➡ Tilmeld dig gratis her

Mikkel Holm Torp er billedhugger, både i egentlig og symbolsk forstand. Forud for sin tid på Kunstakademiet er Holm Torp uddannet stenhugger, hvilket ikke blot har bragt ham en håndværksmæssig kunnen, men en sensitivitet over for billedskabelse. Holm Torps afgangsværk Dykkerklokke består af fragmenter fra gamle sandsten, reddet fra en bygningsrestaurering af Vor Frelser Kirke, og danner udgangspunkt for en poetisk billedparafrasering, der placerer sig et sted mellem skulptur, undervandsscenarie og lydværk.

Frederik Heidemann er optaget af forholdet mellem lyd, objekter og teori. Med en bachelor fra Musikkonservatoriet i bagagen, er musikken en tilbagevendende tematik i hans arbejder, hvor han søger at undergrave musikkens fænomenologi. Heidemanns afgangsværk Deepnote er en objektcollage der repræsenterer et ikke umiddelbart gennemskueligt kredsløb, hvor billeder, lyd og objekter skiftevis peger på og væk fra hinanden. Her er det op til beskueren selv at finde sin plads i kompositionen; at udfylde mellemrummene mellem udtryk og indhold, mellem tegn og det betegnede.

Udstillingen er gavmildt støttet af:
Statens Kunstfond
Aarhus Kommune
Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse
15. Juni Fonden

Billede: Mikkel Holm Torp, Dykkerklokke, Kunsthal Aarhus, 2023. Foto: Mikkel Kaldal.
Billede: Mikkel Holm Torp, Dykkerklokke, Kunsthal Aarhus, 2023. Foto: Mikkel Kaldal.
Billede: Frederik Heidemann, Deepnote, Kunsthal Aarhus, 2023. Foto: Mikkel Kaldal.
Billede: Frederik Heidemann, Deepnote, Kunsthal Aarhus, 2023. Foto: Mikkel Kaldal.