Kom med når kunstner Kristoffer Ørum og rapper Emilio Hestepis får hiphopkulturen til at smelte sammen med en alternativ version af Aarhus’ sprudlende musikscene. Det sker, når Kunsthal Aarhus lige op til sommerferien åbner én af årets store udstillinger, Aarhus’er #1.
Udstillingen spiller på vores generelle forståelse af verden og giver kunstneriske bud på alternative virkeligheder og forskellige opfattelser af historien. Det er denne flertydighed og usikkerhed, der er fokus for Kristoffer Ørums visuelle iscenesættelse af et alternativt Aarhus, hvor 80’ernes musikikoner og det blomstrende musikliv, som de bragte med sig, smelter sammen med den gade- og græsrodskultur, som hiphoppen internationalt er udsprunget af.
Aftenens program:
Kl. 16.45 – Velkomst v. chefkurator Peter Ole Pedersen
Kl. 17.00 – Åbningstale v. kunstner Kristoffer Ørum
Kl. 17.15 – Koncert med Emilio Hestepis