Abdominal Routes af Hwayeon Nam (1979, KR) udforsker tid som fænomen. Tid, som en personlig oplevelse, men også som målestok for historie og samfund. Udstillingen består af en række videoværker, et lydværk og en serie af fotografier, som udfolder sig i hele Kunsthal Aarhus’ underetage. Til udstillingen har Hwayeon Nam skabt et nyt værk i en samproduktion mellem Kunsthal Aarhus og Art Sonje Center i Seoul, Sydkorea.
Udstillingstitlen, Abdominal Routes, beskriver udstillingsarkitekturen. Her kan de besøgende vælge at følge kunstnerens tiltænkte rute gennem værkerne og på den måde nærmest indgå i en slangende dans. Men de kan også vælge at bryde koreografien, skabe deres egen vej ind mellem galleriets søjler, konstruktioner og svævende videoprojektioner. Samtidig er ruterne et billede på de forskellige fortællinger, kunstneren præsenterer os for. Fortællinger, der er opstået på forskellige tidspunkter under forskellige forhold og på forskellige steder.
På tre fritsvævende lærreder viser videoværket Throbbing Dance (2017), som har afsæt i kultfilmen Flashdance (1983), hvordan tid påvirker kulturelle koder. Filmen var i sin tid inspiration for en dansetrup i Nordkorea, et sted, vi ellers sjældent forbinder med amerikansk populærkultur. I Nams videoværk optræder dansen igen i en ny sammenhæng, når tre sydkoreanske dansere opfører koreografien fra filmen. Danserne mimer nemlig en tendens i 00’ernes Sydkorea, hvor privatpersoner uploadede dansevideoer til Youtube som en form for selvfremstilling på det sociale medie. Tiden er den faktor, der først renser en mainstream-film for sin popkulturelle status, for derefter nærmest at transformere den til et hyper-popkulturelt fænomen, som kan dyrkes af alle og enhver på Youtube.
Videoværket Imjingawa (2017) har lånt sin titel fra en nordkoreansk sang, der blev overhørt af en japaner. Sangen blev efterfølgende et kæmpehit i 60’ernes Japan, men nu med japansk tekst. The General Association of Korean Residents i Japan, som er tæt forbundne med Nordkorea, mente, at de havde copyright på sangen. På den måde blev sangen genstand for kulturelle spændinger. Sangen blev forbudt i Japan, men bliver stadig sunget og dyrket af japanere. Til udstillingen i Kunsthal Aarhus har Nam og den sydkoreanske musiker Youngyu Jang skabt et lydværk med et nyt arrangement af sangen. Lydværket overskrider sproglige, historiske og politiske grænser mellem Korea og Japan og skaber derved et rum uden nationale tilhørsforhold.
Hwayeon Nam interesserer sig for grænserne mellem individ og historie, og politisk og kulturel arv. Hvornår ophører vi med at være enkeltpersoner og overgår til at være en del af historien? Hun betragter tiden som det system, vi bygger den fælles virkelighed på, når hun undersøger, hvilke sociale strukturer vi er en del af. Forskellige former for arkivmateriale er ofte fundament for hendes værker, hvor hun tager objekter, rum og personer ud af deres historiske kontekst og bringer dem ind i samtiden, for på den måde at forhandle deres betydning. Dermed tydeliggør Nam de strukturer og det menneskelige begær, der ligger bag kulturel oversættelse og ikke mindst kulturel reproduktion. Hos Nam står det klart, at den tid, vi lever i, altid vil være præget af vores opfattelse af tid. Vi er altid en del af tiden.
Udstillingen er skabt i samarbejde mellem Kunsthal Aarhus og Art Sonje Center. Visse værker fra Abdominal Routes vises i foråret 2020 på Art Sonje Center i Seoul, Sydkorea. Udstillingen markerer derudover 60-års jubilæet for de diplomatiske relationer mellem Danmark og Sydkorea.