Kunsthal Aarhus BBC

Kiosken Mælkebøtten – første skridt for at besøge Kunsthal Aarhus BBC
Kiosken Mælkebøtten – første skridt for at besøge Kunsthal Aarhus BBC
Eliyah Mesayer, Wait in line. Wait your turn.
Admit one. Free ride to a new nation, 2021
Eliyah Mesayer, Wait in line. Wait your turn. Admit one. Free ride to a new nation, 2021

Kunsthal Aarhus BBC er en ny filial af Kunsthal Aarhus, som åbner i København den 1. januar 2021.

Kunsthal Aarhus BBC holder til på Vesterbrogade 208, 1800 Frederiksberg C, der til dagligt desuden huser Brev Box Center.
Udstillingsrummet er 11 cm højt x 23 bredt og 38 cm dybt.

Sådan besøger du Kunsthal Aarhus BBC:

1 –Henvend dig hos hjørnekiosken Mælkebøtten, Vesterbrogade 198, 1800 Frederiksberg C, hvor du får nøgler udleveret mod aflevering af ID (ID returneres når nøgler returneres efter besøg). I nøgleringen finder du yderligere information.
2 – Gå hen til Brev Box Center, Vesterbrogade 208, 1800 Frederiksberg C. Lås hoveddør op med Ruko-nøgle.
3 – Find brevboks nr. 171 og åben den med nøglen mærket 171.
4 – Voila! En udstilling kommer til syne. Husk at spritte af før og efter udstillingsbesøg.
5 – Efter besøget skal nøglerne returneres til Mælkebøtten inden kl 22.

Hver måned i 2021 inviteres en kunstner til at udstille i Kunsthal Aarhus BBC, og her vil publikum kunne besøge og opleve kunsten dagligt indenfor åbningstiden 09:00 til 21.00. Hver udstilling åbner den første dag i måneden og slutter sidste dag i måneden.
Mira Winding (f. 1992) er første udstillende kunstner fra 1 januar til 31 januar 2021. Dernæst følger Maiken Stæhr i februar og Sophie Nys (BE) i marts.

Kunsthal Aarhus BBC imødekommer de mennesker i hovedstadsområdet og den danske presse – der af den ene eller anden grund er forhindret i at besøge Kunsthal Aarhus på en daglig, månedlig eller årlig basis. En kunstnerisk Kunsthal Aarhus 1-til-1 oplevelse i København.

Se Tv-indslag om Kunsthal Aarhus BBC

Konceptet er udviklet af kunstner Pernille Kapper Williams og Kunstfaglig Direktør Jacob Fabricius Kunsthal Aarhus. Vi tror på, Kunsthal Aarhus BBC vil bidrage til nye, intime og fysiske kunstoplevelser.

Kunsthal Aarhus BBC er en COVID-19 venlig besøgsoplevelse. Grundet COVID19 og udstillingsrummets størrelse er kun 2 personer tilladt ad gangen. Vi opfordrer til brug af håndsprit - før og efter besøget.

Eliyah Mesayer, Wait in line. Wait your turn. Admit one. Free ride to a new nation, 01.04.-30.04.2021

Igennem video, fotografier, ord, performances og installationer forbinder Eliyah Mesayer (f. 1987) sin personlige beretninger med mystiske og historiske personer fra islamisk og specielt beduinsk kultur, folkefortællinger og historie. Udover de poetiske værker arbejder Mesayer også i et mere direkte politisk spor, som omhandler staten, fremmedgørelsen og tilhørsforhold i samfundet, samt magtesløsheden, når man er en statsløs person.

Udstillingen Wait in line. Wait your turn. Admit one. Free ride to a new nation på Kunsthal Aarhus BBC ligger i forlængelse af Mesayers Illiyeen projekt. Illiyeen er en nation for de statsløse, for de udvalgte og dem, der gerne vil være borgere. Staten bygges langsomt op i Mesayers kunstneriske projekt.
Til sit afgangsværk i 2020 på det Jyske Kunstakademi skabte Mesayer Illiyeens postvæsen med dertilhørende frimærker og uniformer og skabte dermed et af de første elementer af infrastruktur i den fiktive stat.

Udstillingen på Kunsthal Aarhus BBC er en todelt installation bestående af to ruller med henholdsvis ventenumre og entrebilletter. Billetter, der bærer stemplet ”Illiyeen حلم†( drøm)”.

Her får du kunstnerens ord:

Vent i kø, vent på din tur.
I århundreder har vi holdt ud, præget ordet “sabr” ind i vores hud. Tålmodighed er ikke længere en dyd, men et våben udnyttet af de undertrykkende systemer der opgraver hvert et frø sået af en familie uden nation. Hvor længe må vi nu vente.
Tag en billet med hjem som en påmindelse om alle de, der stadig må vente på deres tur.
Illiyeen حلم (drøm) er en påmindelse om tålmodigheden, om sabr, om ventetiden. Én billet ad gangen, ét liv ad gangen, husk på os, husk på disse tider.
Enkelt billet, gratis tur til en ny nation.
Efterlad ingen elsket sjæl, stop din søgen, vent til daggry.
For dette er en påmindelse om, at der ikke er flere frø at så i et tabt riges mørke muld.
Tag en billet med hjem, som en påmindelse om at forandring er at skimte i kimingen.
Enkelt billet, din gratis tur til Illiyeen حلم drømmen, og en ny nation.

Sophie Nys, Mnemosyne, 01.03-31.03.2021

Sophie Nys (f. 1974, BE) bruger skulptur, fotografi, installation, video og tekst til sine finurlige filosofiske, historiske, politiske og kunstneriske undersøgelser

Maiken Stæhr, Poetic Logistics, 01. 02-28.02. 2021

Maiken Stæhr (f. 1992) arbejder i et krydsfelt af skulptur, bevægelse og performance, og forbinder i sine værker performative eksperimenter med skulpturelle interventioner, som ofte lander et sted imellem scenografi og installation

Mira Winding, All My Boyfriends Are Soldiers, 01.01.-31.01.2021

Mira Winding (f. 1992)

Støttet af