Sophia Ioannou Gjerding (f. 1989, DK) og Mark Tholander (f. 1988, DK) præsenteres sammen i udstillingen Ensembles and Monsters. Med inspiration fra citatet "If categories are unstable, we must watch them emerge within encounters" af den amerikanske antropolog Anna Tsing tager udstillingen udgangspunkt i samlinger og sammenkomster for at undersøge, hvordan de konstellationer, vi tager for givet, ofte er baseret på forudindtagede antagelser.

Udstillingen består af en række nye produktioner, hvor Mark Tholander arbejder med performance for at udforske fællesskabers identitetsskabende karakter, mens Sophia Ioannou Gjerding bruger videoinstallation til at undersøge, hvordan samlinger skaber fortællinger.

Levede erfaringer har indflydelse på, hvordan vi møder verden. Vi er påvirket af vores interpersonelle relationer, den kultur vi lever i, og hvad vi har lært i skolen eller derhjemme. I udstillingen Ensembles and Monsters udforsker begge kunstnere den såkaldte bagage, vi medbringer, når vi engagerer os i verden omkring os.

I sit værk begynder Sophia Ioannou Gjerding med at udforske, hvordan vores forhold til andre væsner påvirkes af videospil. Og særligt hvordan visse videospil afspejler det at samle eller sanke, men i det omfang hvor det bliver til hoarding. Dernæst udforsker hun forskellige dimensioner af arv: En ske fra sin bedstemor og en nedarvet viden om insekter fra den entomologiske samling på Lunds Universitet (hvor en stor mængde af eksemplarerne er doneret af "amatørsamlere"). Her fremhæves det, at en samling aldrig er neutral, men retningsgivende, og dermed en medfortællende part.

Mark Tholander bearbejder den bagage af idealer, der er indlejret i fællesskaber. Gennem performance udforskes de forskellige roller, vi tildeles og lever efter hele vejen fra familiemedlem til borger. Sammen med en række skuespillere og musikere undersøger Tholander, hvordan disse interpersonelle relationer påvirker vores verdensbillede og betinger, hvad eller hvem vi kommer i kontakt med. Begrebet "fællesskab" opfattes overvejende som positivt, men fællesskaber er historisk set også blevet brugt til at ekskludere. Samhørighed kan blive til fremmedgørelse af det, der ikke passer ind i denne norm. Ved at bruge en kollektiv arbejdsmetode til at udforske det sociale samvær sætter Tholander fokus på det moment, hvor samhørigheden falder ud af takt.

Sophia Ioannou Gjerding (f. 1989, DK) bor og arbejder i København. Gjerdings praksis er arkæologisk i sin metode og spekulativ i sin form og har billedet som centralt omdrejningspunkt. Med inspiration fra Ursula Le Guins essay ’Bæreposeteorien om fiktion’ (1986) indsamler hun statuer, fotografier, dokumenter, karakterer og anekdoter og gemmer disse artefakter i sin ’bærepose’. Fra dette forråd udvælger Gjerding fragmenter, der indsættes i relationelle netværker for dermed at skabe nye narrative konfigurationer, der (gen)konfronterer os med de billeder, som gennemsyrer vores dagligdagsliv, og opfordrer os til at reflektere over den magt, som billederne har. I dag, hvor vi med et enkelt klik kan genoprette billeder af fortiden og få AI til at generere billeder, der ikke eksisterer, er ansvaret for det narrativ, vi vælger at dele, vigtigere end nogensinde før.
Gjerdings værker er blevet udstillet på Die Raum, Berlin (2024); Post Territory Ujeongguk, Seoul (2023); Regelbau 411, Thyholm (2022); ARoS, Aarhus (2019); Taipei Digital Art Festival, Taipei (2023); Brussels Independent Film Festival, Bruxelles (2022); Slamdance Film Festival, Californien (2021); og Oxford Film Festival, Oxford (2021).

Mark Tholander (f. 1988, DK) bor og arbejder i København. Tholander opererer primært inden for videoinstallation, animationsfilm og performance, hvor han navigerer i de liminale rum mellem medier og udforsker udviklingen fra solo-filmprocesser til immersive og kollaborative tilgange. Samarbejde er en vigtig del af hans praksis, og som skaber og performer indtager han et teatralsk standpunkt, hvorfra han sammenfletter narrativer om samspillet mellem individ og samfund på tværs af skalaer – fra det hverdagslige til det katastrofale, der spøger i baggrunden. Centralt for Tholanders arbejde er det usammenhængende som overordnet tema. Han fascineres af dagligdagsbegivenheder og sætter spørgsmålstegn ved de forbindelser, fællestræk og delte oplevelser, der eksisterer i en verden, som vakler mellem samhørighed og splittelse. Dette aspekt af hans praksis afspejler den tilstand af konstant spænding vi lever i, på både et mellemmenneskeligt og samfundsmæssigt niveau.
Tholander har udstillet sine værker på Rencontres Internationales, Paris/Berlin (2019); Seattle Transmedia & Independent Film Festival, Seattle (2019); Art Sonje Center, Seoul (2021); This Is Not a Church, Seoul (2023); FILE – Electronic Language International Festival, Sao Paulo (2019) og Beijing International Short Film Festival, Beijing (2017).

Projektet er udviklet sammen med Kristina Stengaard (modelfremstilling og stop motion animation), Aroque Kwon (kostumedesign) og Xenia Xamanek Lopez (lyd). Med hjælp fra WiredFly, Moesgaard Museum, Naturhistorisk Museum Aarhus og De Entomologiske Samlinger, Lunds Universitet, Faye Fadem / Trust Fund Ozu (kunstnerisk samarbejdspartner), Kasper Jensen (mime koreografi), Laura Marie Møller Madsen (musikalsk produktion), Søren Høi (rytmisk komposition og trommer), Sarah Owens (trompet).

Udstillingen er generøst støttet af:
Statens Kunstfond, Aarhus Kommune, Augustinus Fonden, Beckett-Fonden, Knud Højgaards Fond, Dansk Tennis Fond.